Birgitte Odgaard Jørgensen
Der er ingen rasteplads i syne foreløbig og baby bliver synligt utilfreds over (lorte-)situationen. Der er altså ikke andet for, end at I må prøve at skifte den ble i bilen. Men hvordan gør man det lige nemmest? Og hvad hvis det er tæt på minusgrader udenfor? Der er mange “hvad nu hvis …” forbundet med denne situation. Vi har forsøgt at samle nogle gode tips og tricks til at gøre bleskift i bilen bare en lille smule nemmere og mere behagelig for både jer forældre og for den lille guldklump."
Birgitte Odgaard Jørgensen
De fleste pusletasker i dag kommer med et liggeunderlag, som man kan pusle baby på, når man er på farten og ikke har adgang til en decideret pusleplads. Dette liggeunderlag er særdeles godt, når man er nødsaget til at skifte baby i bilen, og helst gerne vil undgå pletter af forskellig art på bilens sæder og interiør.
Derudover er min helt egen private erfaring, at det altid er godt at have mange bleposer af en art med i pusletasken, så det er nemt at samle bleen, vådservietter og øvrigt der måtte bruges til bleskift - så er det lige til at smide ud, når man kommer i nærheden af en skraldespand. Og så risikerer man heller ikke, at for eksempel vådservietter blæser væk i blæsevejret eller igen at der kommer pletter på interiøret.
Det er også altid en god idé at have tre bleer for meget, frem for tre bleer for lidt, med i pusletasken, så du ikke pludselig står der uden en ny ble at give baby på. Så skal der i hvert fald for alvor en Storm P. løsning til!"
Birgitte Odgaard Jørgensen
Jeg selv blev mor til min søn i oktober måned, og skulle på en to timers køretur, da vi skulle hjem til familien til jul. Det var en meget lang tur med min helt nye baby! Til trods for at der både var blevet ammet og skiftet ble hjemmefra, inden vi kørte afsted, så syntes baby ikke, at vi skulle snydes for endnu en omgang af begge dele undervejs. Efter amning følger der ofte en gevinst med i bleen hos sådan en lille én. Så da vi sad ude på - rent ud sagt - Lars tyndskids mark med en baby, der var ked af at have noget i bleen, måtte vi jo få det fikset.
Men så stod vi jo der i december måned, med temperaturer lige omkring frysepunktet, og skulle skifte vores lille søn på bagsædet af bilen med døren på klem (da den jo ikke kunne lukkes helt for mig, der stod i vejen). Det var bare ikke hensigtsmæssigt. Men der var ikke andet for end at få eksekveret, så den lille fyr igen hurtigt kunne få varmen.
Efterfølgende talte vi om noget smart, vi skulle have gjort i den situation. Nemlig at have skiftet ham på forsædet, hvor vi kunne have tændt for sædevarmen og dermed i det mindste have holdt hans lille krop varm under ham. (NB! Vi er klar over, at et større barn på eksempelvis 1½ år, ikke på samme måde kan ligge på et bilsæde, som en lille størrelse på kun 2 måneder kan). Dermed et tip givet videre, hvis I står og skal skifte baby, når det er koldt udenfor!"
Mandag – Fredag
Søndag
09:00 – 17:00
Efter aftale
Mandag – Torsdag
Fredag
07:30 – 15:30
07:30 – 15:00
Udfyld denne formular og vi kontakter dig hurtigst muligt.
Udfyld denne formular og vi kontakter dig hurtigst mu1igt
Udfyldt denne formular og vi kontakter dig hurtigst mu1igt
Hvis du mangler hjælp til andet er du altid velkommen til at kontakte os på