Det er ikke kun af sikkerhedsmæssige årsager, at det er vigtigt at få foretaget dækskifte. Dækmønster og dæktryk er også vigtige faktorer for, at du kan køre sikkert på vejene. Uden det optimale dækmønster og dæktryk vil du opleve, at din bils vejgreb forringes.
Ifølge Rådet for Dæksikkerhed anbefales en mønsterdybde på 3 mm dybde. I Danmark kører mange rundt med et dækmønster, der er mindre end 1,6 mm, så skynd dig ud til bilen og lav en dæktest. Vidste du for eksempel, at 19% af danskerne kører rundt på ulovlige dæk! Det vil sige, at de kører med dæk, der har en mønsterdybde på mindre end 1,6 mm.
FDM anbefaler, at du kontrollerer din bils dæktryk minimum en gang om måneden. Ikke nok med, at slidte dæk kan være farlige, så har det også indflydelse på økonomien. Det kan koste op mod 13% ekstra i dit brændstofforbrug, hvis din bils dæktryk ligger bare 0,5 bar under det anbefalede.
Din optimale mønsterdybde og dæktryk finder du enten i bilens instruktionsbog eller på dækket selv. Husk, at dækmønstret er vigtigt om vinteren, hvor det er vigtigt, at din bil kan få vejgreb på trods af sne og frost på vejene.